Fartbøde beregner – så meget skal du betale
Er du i den uheldige situation, at du er blevet blitzet af en fotovogn, og snart får en fartbøde? Så vil du sikkert gerne vide, hvor meget du skal betale når bøden kommer ind af brevsprækken. Derfor kan du finde en fartbøde beregner herunder, hvor du kan se, hvad du skal betale i fartbøde.
Under beregneren finder du en gennemgang af hvad der har betydning for din fartbødes størrelse.
Ansvarsfraskrivelse: Nedenstående beregner er udelukkende vejledende. Vi kan ikke garantere for resultatets nøjagtighed og resultatet kan afvige fra den endelige bøde. Det kan skyldes fejl i indtastninger eller andre omstændigheder, der har indflydelse på bødens størrelse.Trafik
Dette har indflydelse på din fartbødes størrelse
I Danmark udregnes bødetaksterne ud fra flere forskellige faktorer, såsom køretøj og vejens hastighedsgrænse. For at du bedst muligt kan bruge fartbøde beregneren får du herunder en beskrivelse af hver enkelt faktor.
Let eller tungt køretøj
Da der er stor forskel på bødetaksterne alt efter køretøjet, er det vigtigt med en korrekt angivelse. Har du kørt i et tungt køretøj eller et let køretøj med påhæng/anhænger vil din bøde blive beregnet ud fra fartbødetakst 3.
Er du i et let køretøj uden påhæng/anhænger kommer bødetaksten dog an på vejtypen og hastighedsgrænsen.
Vejtypen og eventuelt vejarbejde
Før du vælger hastighedsgrænsen i beregneren skal du vælge hvilken vejtype hastighedsoverskridelsen er sket ved. Alt efter hvilken vejtype du vælger vil du få tilsvarende valgmuligheder under det næste punkt med hastighedsgrænser.
Vær opmærksom på at du her skal tilføje ”Strækning med vejarbejde”, hvis dette var tilfældet. I Danmark fordobles bødens pris ved alle strækninger med vejarbejde eller arbejde af tilsvarende karakter på eller ved vejen. Derfor har det meget stor betydning for fartbødens størrelse, foruden at der skal mindre til før man kan få frakendt kørekortet.
Vejens hastighedsgrænse
Når du har valgt vejens type skal du vælge fartgrænsen på den pågældende strækning. Alt efter hvilken vejtype du har valgt, vil du få forskellige valgmuligheder. Vær især opmærksom på at sætte den korrekte fartgrænse, hvis du ovenfor valgte ”Strækning med vejarbejde”.
Din hastighed
Afslutningsvis skal du udfylde din hastighed. Bødetaksterne beregnes ud fra en procentvis hastighedsoverskridelse. Hvis du er i tvivl om din fart kan du indtaste forskellige, for at se hvorvidt bødens størrelse ændrer sig. Du kan se en tabel med hastighedsoverskridelserne her, hvis du er meget i tvivl om din hastighed.
Vær opmærksom på, at der kan være forskel på den målte fart og den faktiske fart. Ved fartkontroller fratrækkes der 3 km/timen ved hastigheder under 100 km/t, og 3 % ved hastigheder over 100 km/timen.
Vil du undgå fartbøden næste gang?
Slip for at skulle besøge en fartbøde beregner fremover – hent Trafik Alarm til din iPhone eller Android smartphone.
Med Trafik Alarm bliver du advaret om fartkontrol, fotovogne, fotofælder, vejarbejde og trafikkøer mens du kører. App’en giver dig talte advarslen, så du kan koncentrere dig om at køre bil og komme sikkert frem.